Vores ambition

Hos Barley Field er vi meget passioneret i jagten efter verdens bedste øl og spiritus og vi finpudser altid vores produkter nøje, før vi lancerer dem da vi gerne vil dele det bedste resultat med jer. Skål!

Sune, brygmester

Vores rejse

Tidslinje

Tag med på vores udviklingsrejse. Læs hvordan vi startede med de første øleksperimenter til den nuværende øl- og spiritusproduktion.

2010

Barley Field Beer blev grundlagt i efteråret 2010 af Martin Larsen og Sune Saabye efter en lang nats ideer. Den ene brygmester overtalte den anden til, at kaste sig over ølproduktion! Samme nat bestilte brygmestrene to øl-startsæt med det hele og betalte med det samme.

2013

De første mange bryg blev lavet hjemme i køkkenet med 30 liters-gryder. Allerede her var vi nysgerrige og eksperimenterede meget med hvordan vi i bryggeprocessen kunne påvirke smag og udseende på vores forskellige øl.

2018

Køkkenet blev for lille, og lugten for kraftig (synes familierne). Vi rykkede til et kælderlokale under et lokalt crossfit-center. Et 100-liters italiensk bryganlæg blev købt ind og brugt flittigt det næste års tid. Det blev for varmt, og lugten for meget for de andre gæster. Næste skridt var Bie’s BrygLab lige rundt om hjørnet, som vi lejede os ind i.

2022

Nyhed! Vi fik lyst til at eksperimentere endnu mere, hvilket nu har resulteret i, at vi også producerer spiritus af bedste kvalitet. Området indenfor spiritus er kæmpe stort, men det kan også tage en del længere tid at lave, f.eks whiskey. Derfor kastede vi os ud i først gin produktion og derefter vodka, ved at investere i destillerings-apparater.

Øl lavet af venner

Barley Field Beer blev grundlagt i efteråret 2010 af Martin Larsen og Sune Saabye efter en lang nat, hvor der blev snakket om, at man sagtens kan brygge vin på druer fra eget drivhus… Den ene brygmester overtalte den anden til, at det var meget bedre at kaste energien over ølproduktion. Samme nat bestilte brygmestrene to øl-startsæt med det hele og betalte med det samme.

De første mange bryg blev lavet hjemme i køkkenet med 30 liters-gryder. Øllet blev brygget på maltekstrakt – en slags øllens svar på Nescafe – og på trods af stor entusiasme fra brygmestrene selv og fra en fast gruppe af støttende personer omkring bryggeriet, fik det aldrig helt den ønskede kvalitet.

Den årlige julefrokost blev afholdt, og her blev øllet serveret sammen med rigelige mængder af mad og snaps. Det fik den tredje brygmester til at melde sig på banen – Jovanco Dimovski, en makedoner, der medbragte generationers erfaring med gæring af blommebrændevin.

Læs mere om brygmestrene

Udviklingen

Vi besluttede efter et par år at skifte til rigtige ingredienser, hvor spiret malt spaltes i en kværn, mæskes i 1-1,5 time ved 65-66 grader. Humleblomster tilsættes den kogende urt i flere portioner, afhængig af den smag man ønsker. Første portion giver den bitre smag, som koger med en times tid – de næste portioner humle giver de finere ’blomstrede’ nuancer i duft og smag. Til sidst gæring og tørhumle.

Køkkenet blev for lille, og lugten for stor (synes familierne). Vi rykkede til et kælderlokale under Puls180 (Crossfit centeret hvor brygmestrene træner). Et 100-liters italiensk bryganlæg blev købt ind og brugt flittigt det næste års tid… Det blev for varmt, og lugten blev også her for meget for de andre gæster… Næste skridt var Bie’s BrygLab lige rundt om hjørnet…

Siden bryggeriet lejede sig ind hos Bie’s BrygLab i Farum i foråret 2018, er den fjerde brygmester kommet til – Søren Skov, professor ved LIFE. Søren bidrog straks med sin store viden om celler, humleolier, temperaturer og mange andre ting, som ikke huskes nu…

Konceptet

De fire brygmestre har det til fælles, at de er mænd, elsker frisk god øl, og så har deres børn gået i samme folkeskoleklasse på Solvangskolen i Farum.

Venner og familie har fulgt udviklingen i bryggeriet med interesse, og der har indimellem været øl, de har kunne smage. Men samlet set må vi sige, at vores øl mest appellerer til mænd og kvinder, der interesserer sig for håndbrygget specialøl. Vi brygger kun ca. 12 gange om året. En ny øl hver måned, det er konceptet bag Barley Field Beer. Siden 2010 er det blevet til mere end 90 bryg. Vi brygger nu 500 liter håndbrygget specialøl pr. batch.

Vi håber, det friske øl falder i jeres smag!
 
De bedste hilsner,
Brygmestrene I Barley Field Beer

Sune, Soren & Jovanco

Hop med på bølgen

Og bliv løbende klogere på øl og spiritus sammen med os via vores nyhedsbrev - Vi deler gerne vores viden og idéer med dig!

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen